Personale
I Tusindfryd er vi et mangfoldigt arbejdsfællesskab af kollegaer med meget forskellige kompetencer og faglige interesser. Det kommer både børn og voksne til gode. Vi har en høj andel af uddannede pædagoger og dertil pædagogmedhjælpere, faste vikarer, køkkendamer i såvel vuggestue som børnehave.
I vuggestuen er vi en sammentømret personalegruppe, der sætter pris på arbejdet med vuggestuebørn og det tætte samarbejde med hinanden. Mange af os har været her i mange år. I børnehaven er vi et velfungerende team, sammensat af nye og erfarne ansigter. For os alle er det vigtigt, at det hver dag skal være rart at være både barn og ansat i Tusindfryd!
Ledelse
Tina Zier Münster er pædagogisk leder i Tusindfryd. Hun kan kontaktes på telefon: 2447 5267 eller mail: j21s@kk.dk
Klynge J
I Københavns Kommune er alle dagtilbud organiseret i grupper af flere institutioner, som vi kalder klynger. Tusindfryd er sammen med fire andre institutioner en del af Klynge J i Område Nord.
At være en del af en klynge skaber sammenhængskraft. Vi bruger de gode muligheder, vi har, til faglig fælles udvikling og vidensdeling på tværs - og sætter en ære i at sikre, at alle institutioner hos os har samme høje kvalitet, er optaget af omsorgsgrebet samt ikke mindst, at alle børn gør det godt, hvis de kan. Det nære forældresamarbejde er en styrke i såvel børnenes liv som i vores pædagogiske praksis, og vægtes højt i alle institutioner i vores klynge.
Vi arbejder tæt sammen som ledelsesteam på tværs af klyngen, hvilket blandt andet sikrer kontinuerlig ledelse også ved ferie eller sygdom.
Foruden Tusindfryd består klyngen af:
Rugvej-Vindsuset
Slottet
Haven
Lærkereden
Nicole Angelique Breving er klyngeleder i Klynge J. Hun kan kontaktes på tlf: 4032 5177 eller mail: b52w@kk.dk