Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

I Tusindfryd skal måltidet være en rolig stund. Der skal være tid til at smage og prøve sig frem og plads til at mærke madglæde! Vi har køkken i begge huse, hvor vores dygtige køkkenpersonale laver mad. Så her dufter ofte af hjemmebagt surdejsbrød og gode gryderetter. 

For køkkenet er den vigtigste opgave at tilbyde en varieret kost, med flere elementer at smage på og noget at vælge imellem. Opgaven for personalet handler om, hvordan vi taler om maden, og hvordan vi hjælper børnene med at mærke madmod. Personalet deltager aktivt i måltidet som en del af den maddannelse, vi ønsker at give børnene, da vi ved, at børn spejler sig i hinanden og i de voksne. 

Vi har faste pladser, når vi spiser, så man sidder med de samme børn og den samme voksne til måltiderne. 

Morgenmad: De børn, der møder tidligt, får tilbudt morgenmad frem til klokken 8.
Formiddagsmad: Alle børn får tilbudt formiddagsmad.
Frokost: Vi serverer suppe, fiske-, kød og vegetarretter eller "smør selv"-madder, som bliver tilberedt i vores eget køkken.
Eftermiddagsmad: Alle børn får et måltid om eftermiddagen, fx brød, grød, rugbrød med pålæg eller frugt.

Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger og Københavns Kommunes måltidsstrategi, der blandt andet har fokus på at bruge færre animalske produkter.

Vi tager højde for allergier og andre kosthensyn.